Kvægsygdomme

Mycoplasma bovis

Mycoplasma bovis kan være årsag til infektioner i ben og yver hos køer og mellemørebetændelse og luftvejsinfektioner hos kalve Mycoplasma bovis er en bakterielignende mikroorganisme. Til forskel fra bakterier mangler den en cellevæg, og det gør den væsentlig forskellig fra bakterier med hensyn til bekæmpelse.

De fleste antibiotika virker på cellevæggen, man kan derfor ikke bekæmpe Mycoplasma med medicin. Kroppen har svært ved at ‘genkende’ Mycoplasma pga. den manglende cellevæg og kroppen danner derfor få antistoffer, der varer i kort tid. Mycoplasma kan ændre form pga. manglende cellevæg og inficere igen i en ny variant.

Mycoplasma er afhængig af en vært/et dyr; den kan kun overleve kort tid uden for dyret – og kun i meget fugtig luft, mælk eller næseflåd. En anden årsag til at medicin ikke virker på Mycoplasma er, at den i nogle tilfælde danner en biofilm (slimlignende hinde), der er svær at penetrere for antibiotika.

Andre faktorer samtidig

Smittespredning sker oftest fra dyr til dyr. Typisk via spyt eller snot. Sekundært kan infektionen overføres via mælk såfremt infektionen er i yveret.

Mycoplasma er en produktionssygdom og normalt ikke ret sygdomsfremkaldende. De fleste besætninger har mikroorganismen i et eller andet omfang. Problemet opstår, hvis man får en mere sygdomsfremkaldende stamme ind i sin besætning og samtidig har mange modtagelige dyr. Med andre ord skal der være nogle immunitetsnedsættende faktorer samtidig. Det vil typisk være faktorer med relation til fodring, men kan være alle former for stress.

Mycoplasma optræder altså ikke som den eneste årsag til sygdom, der skal samtidig være andre disponerende faktorer til stede.

No items found.

Symptomer og diagnose

Du skal mistænke Mycoplasma, hvis du ser:

  • Flere køer med kodeledsbetændelse, hvor de er usædvanligt ømbenede.
  • Yverbetændelse hos køer, hvor antibiotika ikke virker, og flere kirtler angribes efter hinanden, ingen vækst ved dyrkning af mælkeprøver.
  • Kalve med hængende ører som tegn på mellemørebetændelse.

Det gælder om at få stillet diagnosen så hurtigt som muligt. Du kan overvåge besætningens status ved at bestille regelmæssige tankmælksprøver for Mycoplasma. Diagnosen stilles på blodprøver eller mælkeprøver. Man kan også udtage ledvæske eller skylleprøver fra lunger. Vi skal dog være opmærksom på, at Mycoplasma er en følsom mikroorganisme, der let dør uden vært, og vi kan derfor ikke stole 100% på et negativt resultat.

Hvis der er mistanke om Mycoplasma infektion i din besætning, kontakt da din dyrlæge.