Medicinhåndteringskursus

Kontakt

Har du dygtige udenlandske medarbejdere, eller danske medhjælpere uden landmandsuddannelse, som du ønsker at give mere ansvar?

Så kan du tilbyde dem at komme på medicinhåndteringskursus. Her lærer de om dansk lovgivning, og de lærer at se på dyr og vurdere, om de skal behandles.

Dine medarbejdere skal have bestået medicinhånderingskursus for at behandle med receptpligtig medicin. Det er en anden god grund til at tilbyde dem et kursus.

Tjek under nyhedsbreve, om der er et kursus på trapperne, eller ring/mail til os og forhør om det.

Kurset består af en teoretisk del (8 timer ifølge lovgivning) og en praktisk del, og afsluttes med et officielt kursusbevis. Kurset kan holdes på dansk eller engelsk.

På kurset gennemgår vi følgende:

  • Overvejelser før medicinsk behandling
  • Hvordan ser man om et dyr er sundt eller sygt?
  • Forebyggende tiltag
  • Lovgivning om brug af medicin
  • Årsager til strikt regulering og lavt medicinforbrug
  • Sundhedsrådgivningsaftaler
  • Typer af medicin
  • Opbevaring af medicin
  • Hygiejne og sikkerhed
  • Registrering af medicinforbrug
  • Tilbageholdelsesfrister
  • Mærkning af behandlede dyr
  • Bortskaffelse af medicin og utensilier
  • Forskellige måder at indgive medicin på
  • Praktiske aspekter mht. medicinanvendelse
  • Praktisk tilgang til levende dyr
  • Besætningsgennemgang
  • Obduktion af kalv

Kurset koster 1200 kr. og inkluderer en lækker frokost

Akutte besøg

Du kan altid få besøg af en dyrlæge.

Vi bor tæt på jer og kan straks køre ud til akut syge dyr, kælvende dyr med videre.

Vi har vagt 365 dage om året, og du kan ringe til os alle døgnets timer.

Eksperter med fokus på kvæg

Vi tager hånd om besætningen og hjælper jer med sundhedsrådgivning og regelmæssige besøg.

Dedikeret fokus på ny viden

I får sparring og den nyeste faglige viden fra os kombineret med mange års praktiske erfaringer.

Sund og åben dialog

I kan altid komme i kontakt med os, når I har brug for det.