Digital dermatitis

Digital dermatitis opstår som en hudinfektion/læsion i balleområdet. Der kan dyrkes mange forskellige bakterier fra læsionerne, og de er ikke altid de samme; men Treponema vil altid være til stede.

Det er vigtigt at slå fast, at Treponema ikke kan inficere intakt hud. Men hvis huden er konstant fugtig og gødningsforurenet, giver det perfekt grobund for bakterierne.

Treponema hører til spirokæterne. De mest kendte sygdomme, som skyldes spirokæter, er syfilis, borreliose og leptospirose. Spirokæterne er lange, spiralformede, meget bevægelige bakterier, der lever under iltfrie forhold. De har to specielle egenskaber, som medfører, at de er særdeles overlevelsesdygtige og svære at bekæmpe:

• Evne til invasiv vækst. Bakterierne eroderer de tre øverste lag i overhuden, og trænger derefter i dybden i underhuden, hvorved de forårsager basale og varige skader først i hudbarrieren og derefter i underhuden
• Evne til at danne ’round bodies’, når der er ugunstige forhold for bakterierne, f.eks. på grund af antibiotika, kemikalier eller pH.

Dannelse af ’round bodies’ er en måde for bakterierne at overleve på. De krøller sig sammen og går i dvale, og værten (koen) reagerer ikke længere immunologisk på bakteriernes tilstedeværelse.

Bakterierne forbliver dybt inde i huden og venter på bedre tider med tilpas fugt og næring mv., hvor de igen kan overgå til deres aktive form som spiril og forårsage ny infektion med genopblussen i gamle læsioner.

Køer og kvier med de sene stadier af DD er livslangt smittede, og man kan sige “en gang smittet, altid smittet”.

Udviklingsstadier for digital dermattis

Som det fremgår, er der forskellige stadier i en DD-infektion (se figur):

• M1 – små læsioner, under 20 mm i diameter. Læsionerne kan hele op af sig selv eller udvikle sig videre til M2.
• M2 – det akutte stadium, den typiske jordbærlignende læsion, >20 mm. Rød nubret på overfladen, som det dog kan være svært at se, hvis der er gødning på læsionen; men som er synligt efter spuling. Koen/kvien er ikke nødvendigvis halt. – Behandling virker godt på dette akutte stadium!
• M3 – væksten af læsionen udbredes, tørrer lidt ind på overfladen. Lange gevækster af hud kan udvikles i området. Pensellignende hår rundt om læsionen. Omfattende skader i huden i dybden.
• M4 – det kroniske stadium, hvor behandling er nytteløs. Læsionen er vokset i omfang og i dybden, og der er forhorninger i vævet. Køerne er ikke altid halte, og de udgør et skjult smittereservoir.
• M4.1 – genopblussen på et mindre område af M4. Der opstår en ny M2 eller en M1 læsion, der kan videreudvikles til den akutte form M2….. og så kører cyklus igen

behandling af M2 stadierne er effektivt

Køer bliver ofte behandlet for digital dermatitis, når de viser halthedssymptomer. Ifølge forskere er det kun 25-40% af køer med let eller svær digital dermatitis, der udviser halthed. Det betyder, at sygdommens udbredelse er blevet undervurderet. Desuden er køerne blevet behandlet for sent, og det har virket for dårligt.

Den ny forskning viser, at det er helt afgørende i DD bekæmpelsen at finde M2 stadierne og behandle dem, før der opstår varige skader i hud og underhud, og tilstanden er kronisk. Det gælder såvel hos kvierne som hos køerne.

Det kræver ugentlige tjek af disse dyregruppers status med hensyn til DD. For køernes vedkommende kan det ske i malkestald, eller når køerne står ved foderbordet, helst i fanggitter. for kviernes vedkommende vil det være individuelt, hvordan det bedst kan praktiseres.

Behandlingen af M2 læsionerne skal være lokal. Man kan behandle med antibiotika spray eller et sprayprodukt indeholdende kobber og zink. Produkterne er lige effektive. Det er vigtigt, at der sprayes på ren hud. En let forbinding forbedrer behandlingsresultatet. Acetylsalicylsyre virker også fint under en forbinding.

Hvis man spuler dyrenes klove ved de ugentlige tjek, får man en ekstra gevinst på grund af rensningen af læsionen. Det kan sammenlignes med tandbørstning, som vi heller ikke gør hver gang, vi har spist; men det virker alligevel forebyggende for karies. – Det har betydning, at der bliver renset helt ud med hyppige mellemrum.

Kvier skal med i ugentlig tjek

Det kan være skønne spildte kræfter hos køerne, hvis man ikke samtidig gør en indsats hos kvierne, idet kvierne tilfører lakterende køers gruppe ny smitte hele tiden.

Mange smittede kvier får varige skader som følge af DD. De risikerer dermed at blive livslangt smittede, før de har givet en eneste liter mælk.

Kvier, der ikke har haft DD, giver ifølge forsøg 335 kg mælk ekstra i første laktation, sammenlignet med kvier, der har haft 2 DD tilfælde før kælvning.

Betydningen af avl er undervurderet

Genomiske tests har vist en heritabilitet på 0,2-0,5 for kvier, der har to DD-læsioner. Det er overraskende, at heritabiliteten er så høj for en multifaktoriel lidelse.

Det bør have høj prioritet at inddrage data for digital dermatitis i avlsindekser og for valg af tyre. Der forestår et arbejde for avlsorganisationerne. Men arbejdet kræver, at der er et datagrundlag at udvælge tyre på. Det vil sige klovregistreringer.

Organske spormineraler

Tilsætning af organiske spormineraler til kviefoder styrker hudbarrieren og forebygger dermed infektion med Treponema og andre bakterier. Det er påvist i forsøg, at kvier, der fik organiske spormineraler, havde en DD forekomst på ca. 30%, og kvier, der fik traditionelle mineraler havde en DD forekomst på ca. 50%. Kvierne, der fik organiske spormineraler, gav endvidere 191 kg ekstra mælk i første laktation, sammenlignet med kvier, der fik traditionelle mineraler.

Penge til naturlige vitaminer og mineraler af god kvalitet er givet godt ud; og hos kvierne er det en investering.

Fodbad

Fodbad virker ikke helbredende på DD, men det kan være med til at holde stadium M4 i skak og forebygge genopblussen. Fodbadet skal være over tre meter langt, så køerne træder i badet flere gange. Et fodbad skal skiftes efter 50-200 køer, afhængig af tilsmudsningsgrad.

Dyrevelfærd og hviletid

Der er et stærkt velfærdsaspekt forbundet med halte køer, det er vi alle meget bevidste om, landmænd såvel som dyrlæger. Køerne har smerter, og de går og står for meget.

Køerne har brug for en hviletid på minimum 12 timer, og halthed er den mest begrænsende faktor for, at de kan opnå det.

Vi ved, hvor stort et arbejde det er at ændre på tingenes tilstand. Det kræver mandtimer og det er et langt, langt sejt træk.

Men forskningen har vist en vej, og at det kan lade sig gøre.

Det vigtigste er at beslutte sig

Derude venter gevinsten med øget mælkeproduktion, mindre følgesygdom, færre ufrivillige udsætninger, lavere dødelighed og mere arbejdsglæde. Men det er et arbejde – og man skal beslutte sig for det!